Norsk Retrieverklubb

Keld Jørgensen presentasjon

Keld Jørgensen, Danmark

Jeg har været involveret i træning og prøveaktivitet med retrievere siden 1982, hvor jeg fik min første labrador retriever. Min kone og jeg har haft opdræt af labrador retriever siden 1988 og har et par kuld om året. I øjeblikket omfatter eget hundehold 10 labradors i alderen fra 3 måneder til 12 år. Vores hunde bliver alle trænet til jagt og føres på den danske retrieverklubs prøver. I jagtsæsonen er vi begge aktive på jagter med hundene og har nogle fantastiske dage med jagt og opsamling på lokale godser.

Med egne hunde har jeg repræsenteret Danmark på Coupe d’Europe, ICC, IWT, Chatsworth og Skinners Cup.  Jeg har gennem tiden deltaget på den danske eliteprøve med 5 forskellige hunde.Min dommerkarriere startede i 1992 og jeg dømmer selvfølgeligt flittigt i Danmark på alle niveauer. Min dommerkarriere har bragt mig lidt rundt i Europa og givet gode oplevelser med at dømme Skinners Cup, Coupe d’Europe to gange, ICC to gange, IWT, det Østrigsk-Ungarske mesterskab, det svenske mesterskab og det norske mesterskab flere gange.Herudover har jeg dømt i Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Tjekkiet, Østrig, Italien, Spanien og Schweiz. Jeg glæder mig rigtig meget til at dømme den norske Mesterskapshelg, som altid er en god oplevelse, fordi der er mange gode hunde og det er et godt og veltilrettelagt arrangement.
Jeg ønsker alle deltagerne en god weekend – og ser frem til september.

Keld_mit hunde